GARAGEBARN.dk


Historien om, hvordan politi, borgmester, minister og pressen fik hele Danmark til at gå i selvsving,
da en lille dreng blev bange, fordi politiet stormede huset, og gemte sig nogle få minutter i en garage ...

Bogen om
GARAGEDRENGEN
Kommer snart!
Indtil da: Læs venligst om sagen herunder ... og desuden på http://lisbetheliasen.dk

PRESSEMEDDELELSE:

Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen:

Mrk: Helsingørsagen ("GARAGEDRENGEN").

Vi er blevet hængt ud i verdenspressen og har været på mange forsider på baggrund af løgne fra Helsingør Dagblad - og derefter i ALLE medier med endnu mere direkte løgn om vores familie :

Vi ønsker dementi og berigtigelse af de indslag, der er bragt i såvel de skrevne som de digitale medier. Vi forventer, at I giver plads til dementiet på samme spalteplads og på samme sendetidspunkt, hvor I tidligere har bragt løgnen, som beskrives nedenfor.

Vi er en politisk aktiv familie med en lokal byråds- og regionrådsliste; Kronborglisten[1], der har stillet op til valgene i henholdsvis år 2005, år 2009 og planlagt til igen i år 2013 at tilbyde vore medborgere en hjælpende hånd i det politiske arbejde. Vi er helt ufrivilligt og uberettiget blevet hængt ud i verdenspressen på baggrund af beskidt, politisk og konstrueret løgn af Helsingør Dagblads politiske kommentator Jesper Munch Nielsen, og det er IKKE første gang denne journalist har prøvet dette træk; det er nu 3. gang, Jesper Munch Nielsen forsøger. Han har tidligere hængt Kronborglistens borgmesterkandidat Lisbeth Eliasen[2] ud i Helsingør Dagblad midt i en valgkamp og med stort held.

Den nuværende smædekampagne anno 2012 er igen startet af HD. Journalist Jesper Munch Nielsen, blev straks fulgt op af Helsingør Kommunes nuværende borgmester, Johannes Hecht Nielsen, og han fik hurtigt følge af flere byrådskollegaer, som fornemmede, at deres byrådssæde begynder at koge.

Kommunaldirektøren følte sig kaldet til at yde min familie offentlig sagsbehandling for åben skærm. Det var da også fuldstændig fint. Bare han ikke havde været så fuld af løgn. Ligegyldigt hvad der kom ud af munden på ham, var det forkert, og det var uden, han havde tilladelse til at behandle personfølsomme oplysninger i pressen. Jeg forstår slet ikke, hvordan i alverden I kunne finde på at bringe den slags skumle historier? Det lyste jo så tydeligt ud af manden, at han virkede psykisk uligevægtig, at han måtte være uvederhæftig i sine fantasifulde udlægninger af tingenes rette sammenhæng.

Det startede den 20. september 2012, hvor Helsingør Dagblad bragte en skandaløs og sensationshungrende artikel med titlen "Politi fandt hemmeligt barn skjult i garage[3]" fyldt med direkte forkerte oplysninger i en personsag omhandlende en ransagning på vores adresse
den 9. august 2012.


Denne artikel blev bragt samtidig med fotografi fra henholdsvis selve ransagningen samt ejendommen, og beboerne, Lisbeth Eliasen og Jens Valbek, blev nævnt ved fulde navn og adresse.

Helsingør Dagblads artikel blev samtidig - for at gøre den konstruerede journalistiske løgn perfekt - bragt som en aktuel nyhed.

Derefter har Helsingør Dagblad bragt en serie af artikler i de efterfølgende dage med et forkert og ulødigt indhold udelukkende baseret på de forudgående usande oplysninger samt tilført vores søn et unødigt nedværdigende og modbydeligt øgenavn: "Garagedrengen".

Helsingør Dagblad undersøgte ikke oplysningernes rigtighed, fik ikke indhentet kommentarer og tilladelser fra de involverede inden artiklen blev trykt i deres avis, inden de bragte deres forkerte oplysninger samt videregav personfølsomme oplysninger i en personsag, til stor personlig skade for de involverede politiske aktive forældre, Lisbeth Eliasen og Jens Valbek.

Helsingør Dagblads journalist Jesper Munch Nielsen har givet begået en erstatningsansvarlig og ansvarspådragende handling ved bevidst at have skrevet en så krænkende artikel. Det er en straffelovsovertrædelse med fuldt overlæg at skrive og videregive manipulerede og konstruerede løgne mod bedrevidende for at påføre de involverede uvurderlig og uberettiget personlig skade på navn og rygte. Avisartiklerme og tv-udsendelserme er bragt imod almindelig god presseskik, og de har forårsaget, at ejendommen er blevet forringet i værdi ved eventuelt salg grundet den uberettigede og unødigt negative eksponering i hele Danmark samt udlandet.

Journalist Jesper Munch Nielsen var fuldt vidende om familiens mange hjemmesider, - hjemmesider som Helsingør Dagblad besøger jævnligt og har gjort det i mange år, også dengang han sammen med Helsingør Politi forsøgte at få Kronborglistens hjemmeside lukket, noget som TV-2 Nyhederne dengang bragte en del om via Journalist Line Gertsen. Fordi sandheden skal ties ihjel i Helsingør.

Denne ransagning samt beslaglæggelse og tvangsfjernelse af vores kun 3 årige søn, fandt sted den 9. august 2012.
Den er behandlet for lukkede døre begæret af politiet bl.a. den 29.8.2012.

Helsingør Dagblad skrev citat "Drengen var ifølge Helsingør Dagblads oplysninger i dårlig fysisk og psykisk tilstand" det var en direkte modbydelig løgn:

Der fremgår det direkte modsatte af de offentlige kommunale journaler og Nordsjællands Politis rapport om drengens tilstand på fjernelsestidspunktet samt uvildige vidneudsagn.

Helsingør Dagblad gav også udtryk for, at der var blevet beslaglagt et stort kontant beløb - et beløb, som også var fuldstændig forkert oplyst samt at SKAT havde beslaglagt pengene, så det kunne læses mellem linjerne, at beløbet skulle stamme fra kriminalitet.
Det er ikke korrekt; kontanterne er optjent gennem et ganske normalt arbejdsliv.

Vedr. vores daværende 3 årige søn, - som nu er fyldt 4 år.
M.. har IKKE været vanrøgtet af sine forældre.
M.. var IKKE i dårlig fysisk og psykisk stand, da han blev fjernet af Nordsjællands Politi fra sine forældre.
M.. har IKKE levet i en garage.
M.. har IKKE levet i en papkasse.
M.. har IKKE været på samme adresse hele sit liv.
M.. har IKKE levet et liv uden kontakt til andre voksne og børn.
M.. har IKKE levet i et hjem med tæpper for vinduerne.
M.. HAR set dagens lys og åben himmel daglig.

Det er korrekt, at M. ikke havde et cpr.nr. da Nordsjællands Politi traf ham under en ransagning den 9. august 2012 kl. 7.45 siddende på bagsædet i én af forældrenes tre privatbiler, som holdt parkeret i ejendommens 4-dobbelte garage og med M's mors frakke over sine nøgne ben, da M kun var iført nattøj, bestående af blå shorts samt nat-bamsetrøje.


Det er IKKE en tvangsfjernelsesgrund IKKE at have et cpr.nr.
Som bekendt har alle ret til at stifte familie jvf. FN konventionen, som Danmark HAR underskrevet.

IKKE KRIMINALITET

Nordsjællands Politis ransagning og beslaglæggelse beror på en mistanke om ulovlig personfotografering efter Straffeloven § 264a begået af Lisbeth Eliasen, som er borgmesterkandidat for Kronborglisten.

Mistanken er begrundet i, at Lisbeth Eliasen havde indgivet hele fire separate politianmeldelser og i disse oplyst, at Nordsjællands Politi kunne rekvirere bevismateriale i form af billeddokumentation hos undertegnede, hvilket politiet slet ikke har reageret på.

Anmeldelserne var løbende indgivet i august måned 2011 og alle fire anmeldelser var senere forsvundet i systemet hos Helsingør Politi.
Det har bevirket, at undertegnede har påklaget dette embedssjusk videre op i klagesystemet over Nordsjællands Politis manglende tilbagemeldinger på en borgers henvendelser.

Der mangler derudover tilbagemelding for indgivet politianmeldelse til Helsingør Politistation sendt på mail i marts / april måned 2012.

Disse anmeldelser er vedrørende en gruppe af polititjenestemænd ansat ved Helsingør Politi, som efter vor mening har begået mange forskellige ugerninger, som KAN være kriminelle.

Undertegnede er i besiddelse af bevismateriale på denne kriminalitet, hvilket er oplyst til politiet.

Derfor fik vi besøg af Politimafiaen fra Nordsjællands Politi.

Den særlige uafhængige politiklagemyndighed i Aarhus har lavet et langt anklageskrift mod én af disse polititjenestemænd, som også er min genbo Jacob Pedersen, Skovgaardsvej 11, Helsingør. Undertegnede har fået stillet fri advokat til rådighed i denne sag og skal fungere som vidne mod politi-genboen.

Beslaglæggelser:

Nordsjællands Politis ransagning fandt sted den 9. august 2012, kl. 7.45 til ca. 20.00.

Der var 4 hunde-patruljevogne tilstede på adressen i det angivne tidsrum samt anslået cirka 50 politifolk.

Nordsjællands Politi beslaglagde alt IT- udstyr, PC'er, mobilbredbånd, mobiltelefoner, hukommelseskort, simkort, harddiske, kameraer, CD'er, DVD'er, videobånd, alle familiens fysiske billeder m.m. tilhørende bl.a. det politiske parti, Kronborglisten, et juridisk selvstændigt registreret selskab, en lille børneforening, samt adressens beboere og ikke mindst ejendommens ejer.

Derudover har Nordsjællands Politi selv oplistet at have beslaglagt ALLE husets tandbørster !!?!!!

Politiet fremviste ingen dommerkendelse til at ransage de af ejendommens lokaler, som tilhører et juridisk selvstændigt registreret selskab.
Politiet havde ingen formandsbeslutning til tvangsfjernelsen af vores søn M på 3 år.

Kontanterne:

Kontant beløb er beslaglagt af SKAT grundet en fiktiv konstrueret restskat - en sag i millionklassen - mod en af Kronborglistens stiftere som er politisk aktiv. Denne fiktive skattesag er også politianmeldt af Lisbeth Eliasen den 24.4.2012 til Rigspolitichefen, samt til Statsadvokaten, og senest til Nordsjællands Politi, som heller ikke i denne sag har kunnet komme med en tilbagemelding om, hvor langt de er nået i efterforskningen omkring denne sag mod en polititjenestemands kone, fhv. skattepanteassistent Maja Sabroe Larsen, som efter vor mening har overtrådt straffelovens § 146 stk. 2. ved at lave en fuldstændig tilfældig restskat for år 2003, 2004 samt 2006 med nogle meget store opdigtede beløb[4]. Vi kan se, at Maja Sabroe Larsen stadig er på fri fod, og hun arbejder endnu i Carlsberg Gruppen trods denne meget alvorlige anmeldelse. Det er i øvrigt også hende, der har taget fotoet til Helsingør Dagblad i den nævnte artikel fra den 20.9.2012.

Endvidere er det også hende og hendes mand polititjenestemand Jacob Pedersen, Skovgaardsvej 11, der har anmeldt barnedrab, det var derfor drabsafdelingen kom den 9.8.2012 til mit hjem, og vi blev slæbt ud i drabsafdelingen sidst på dagen den 9.8.2012, se mere nedenfor.

Sigtelser efter Straffelovens § 213 :

Lisbeth Eliasen og Jens Valbek er begge hver især - citat fra Nordsjællands Politi afhøringsrapport: "sigtet for overtrædelse af Straffelovens § 213, ved i perioden fra ca. 2006/2007 og frem til den 9. august 2012 på adressen Skovgaardsvej, 3000 Helsingør i forening med samlever, ved vanrøgt eller nedværdigende behandling at have krænket deres drengebarn, idet de tiltalte lod deres barn tage ophold på adressen Skovgaardsvej, 3000 Helsingør, uagtet at adressen var uegnet til beboelse" citat slut.


Vi er åbenbart stadig sigtede i sagen om vanrøgt. De to efterforskere i drabsafdelingen, som afhørte os enkeltvis, fortalte os hver for sig, at de kun sigtede os for vanrøgt, fordi de var nødt til det for at have lov til at tage vores DNA. Denne ville deres jurister have for at fastslå, hvem der var de biologiske forældre til M, men ellers var der ikke mere i den sag om vanrøgt, og derfor kunne vi sagtens lade os afhøre selvom vi ikke kunne få fat på vores advokat. I første omgang oplyste jeg, at jeg ikke ville udtale mig, før jeg havde en advokat, og min egen advokat var på ferie til på mandag, og vi sad der om torsdagen. Men så sagde han alt det til mig, men jeg sagde alligevel, at hvis der ikke kom en advokat, så bliver jeg her bare til på mandag når min advokat Trygve S. Nielsen er tilbage fra ferie, men det kunne der slet ikke blive tale om, de havde ikke noget at beholde os for. Dernæst begyndte vi at tale lidt om sagen og det skrev han ned.


Begge de to efterforskere, uafhængig af hinanden, begyndte til sidst at undskylde, og gav udtryk for, at det var fuldstændig forkert, at vi var kommet her ud i drabsafdelingen, ligesom min efterforsker beklagede og gav en direkte undskyldning for nogle af hans kollegaers hårdhændede opførsel overfor undertegnede.

Jeg kan for både Jens og mit vedkommende sige, at disse to efterforskere, var de mest NORMALE mennesker, vi overhovedet mødte den dag, udover vores skønne helt normale dejlige velfungerende M, som vi kun fik set om morgenen og uden at sige farvel til ham - stakkels dreng - og sikke et modbydeligt samfund at behandle små børn på denne måde bare for at straffe hans forældre mest muligt.

Vedr."Garagedrengen" den 9. august 2012:

Politiet havde ingen formandsbeslutning til at tvangsfjerne M på 3 år, men trodsede denne manglende formandsbeslutning eller manglende beslutning om tvangsfjernelse truffet af et Børne- og Unge-udvalg.

Der manglede billede eller andet bevis såsom bleer fra skraldespanden eller andre tegn på, at vi havde et barn på adressen.

Alligevel havde Helsingør Kommune begæret en undersøgelse under fuld diskretion, proforma er navngivet ”Magnus Andersen cpr. nr. mhp udredning 090808-6AM1”,

DETTE BLEV BEGÆRET allerede den 8.8.2012, altså dagen før politiets aktion på adressen.

Det er derfor direkte løgn, at politiet og Helsingør Kommune IKKE vidste, at vores søn opholdt sig på adressen, da de brød ind den 9. august 2012. - Mange flere beviser haves på, at Helsingør Politi er fulde af løgn i sagen om Helsingørsagen.

Her skrives en række citater fra Helsingør Kommunes journaler den 9.8.2012 af en pædagog UT ("fangevogter") på Helsingør Lokalcenter.
For give et uvildigt indtryk af M den 9.8.2012 og hans tilstand tiden kort efter tvangsfjernelsen.

Citat: "Det viser sig hurtigt, at han har helt styr på computere." Citat slut.

Citat: "Han styrer musen uden problemer - kan delete, det der er skrevet forkert og skriver f.eks. både sit navn og Lisbeth på computeren. Da vi venter på, at den starter op, siger han: "det tager tid", "der kommer noget på skærmen”, og "der sker noget".

Citat: "Han kender de almindelige børnesange og synger med på blandt andet: Hjulene på bussen drejer rundt - Lille Peter Edderkop - ABCsang m.fl. M udtaler ikke alle ord korrekt og tydeligt, men er forståelig. Han har et stort ordforråd. Han ved, hvad alle almindelig ting er. Sofa - vinduer - bukser - bil - mad - pålæg - skibe - sejlbåd - skateboard osv. F.eks. kigger vi på biler - han siger farverne på dem og fortæller UT, at de har nummerplader på og siger et langt tal 4056 et eller andet. Han kender farverne - siger ude på badeværelset, at håndklædet er lyserødt og kan sige de forskellige farver, da vi tegner sammen. Han kan tal op til fem og derfra lidt sporadisk 7- 10- 3 osv. M vasker hænder af sig selv, hver gang han har været på toilettet, med sæbe og det hele. Han er selv gået derud, har lavet på potten - tømmer potten i toilettet og skyller den derefter med bruseren, som den mest naturlige ting. M har meget slidt tøj på, men hans hygiejne omkring kroppen virker ok. Hans hår er rent, og han virker ren på kroppen. Det virker helt naturligt for ham, at være i bad og blive vasket."

Citat: "M.har været fræk som andre børn - kan sige nej til noget og drille ved ikke at komme, men har hørt efter, hvis jeg har sagt noget vi skulle. Blot trukket den en smule - man ikke udover det sædvanlige, som børn gør. Han har haft glimt i øjet og forstået at charme, især når han danser. En god dag sammen med M, som har været dejlig at være sammen med. Det sidste han sagde inden han sov, var " godnat og sov godt".


"Garagedrengen" blev beskrevet af naboerne Svend Jensen og Lis Kildevang Jensen til pressen.

En sygeplejerske passede derudover M den 9. august 2012 akut i tiden, inden de sociale myndigheder afhentede ham.


Citat fra Politiken : »For mig at se var han en ualmindelig sød lille dreng« fra den 21.9.2012

Citat fra BT: »Han virkede almindelig, pæn, ren og sød « fra den 21.9.2012

Citat fra TV2 - Nyhederne: » Efter drengen har leget lidt på græsset, læser Lis Jensen en bog for drengen, og de spiller computerspil og ser fjernsyn med ham. Det virker til, at drengen har set fjernsyn før, fortæller ægteparret.« fra den 21.9.2012.

Citat fra DR - Nyhederne : »Lis og Svend passede garagedrengen: Han virkede nysgerrig« fra den 21.9.2012.

Beskrevet af Kriminalassistent Anne-Marie Madsen, Citater fra Nordsjællands Politi afhøringsrapport den 9. August 2012 :

Citat: "Dreng 3 til 5 år gammel ca. 1 meter høj, spinkel til almindelig af bygning, (almindelig ernæringsstand)".
Citat: "Drengen fremstod velsoigneret. Hans hår duftede af sæbe. Han virkde glad og meget tillidsfuld."

M en 3 årige dreng - blev afhørt i 40 minutter uden sine forældre af en vildtfremmed kvindelig betjent og en vildtfremmed kvindelig sagsbehandler, sidstnævnte
har vi som familie anmodet om at få skiftet ud, da hun ikke mente, at vi som forældre i maj 2012 skulle underrettes om vores tvangsanbragte søn D's alvorlige selvmordsforsøg og indlæggelse på Rigshospitalet.

Advokat Trygve S. Nielsen har også indklaget spørgsmålet om, at vi som familie IKKE kan få udskiftet vores sagsbehandler i Helsingør Kommune til Det Sociale Nævn.


Ritzaus Bureau bragte :

Oplysninger fra Helsingør Dagblads artikel blev ukritisk videregivet uden kontrol af indholdets rigtighed og uden at indhente tilladelse for videregivelse af personfølsomme oplysninger i en personsag behandlet af Retten for lukkede døre, begæret af Politiet. Dette videreformidles ukritisk i de landsdækkende danske medier og hændelsen videreformidles som en skummel og frygtelig børnevanrøgtssag med navngivelse af forældrene samt fulde bopæl, økonomi, forkerte datoer, forkerte beløb, ransagning for anden kriminalitet osv. Denne løgnehistorie bringes så videre ud over hele det danske land og ud over landets grænser af Ritzaus Bureau.

Erstatning :

Pressens uberettigede brug af billede- og videomateriale UDEN forudgående aftale, materialer hugget fra websider som tilhører undertegnede, Lisbeth Eliasen, og som viser undertegnede personligt, min familie, eller alle i forening samt andet materiale, videoer fremstillet og produceret af undertegnede.

Vi indgår gerne et frivillige forlig mod rimlig økonomisk kompensation, fordi DIT MEDIE har krænket Lisbeth Eliasens ophavsrettigheder til såvel egne billeder og video rettigheder som også tydeligt fremgår af www.kronborglisten.dk 's webside samt af de skrivelser, der er udsendt via mail fra undertegnedes hånd.

Vi imødeser jeres skriftlige forslag til, hvordan jeres medie vil få givet os oprejsning.


S.U.

 

Med venlig hilsen

Helsingør-sagen
Jens & Lisbeth

E-mail : LisbethEliasen@LisbethEliasen.dk

Web.adr. : www.LisbethEliasen.dk

Web.adr. : www.garagedrengen.dk

Web.adr. : www.garagebarn.dk

 


[1] www.Kronborglisten.dk

[2] www.LisbethEliasen.dk

[3] Skrevet af Helsingør Dagblad af Jesper Munch Nielsen den 20. september 2012 kl. 22.07

[4] www.Mafiaen.dk